× Generelle diskusioner og spørgsmål omkring musikformidling.

BEATLES FOR ALLE

Mere
01 nov 2011 17:32 - 01 nov 2011 17:33 #526 af admin
COM_KUNENA_MESSAGE_CREATED_NEW
BEATLES FOR ALLE - en introduktion til gruppens musik

Mød foredragsholder og forfatter Per Wium, som holder foredrag om The Beatles. Med sit underholdende foredrag fortæller Per Wium om
magien i sangskrivningen, om partnerskabet Lennon/McCartney og om de fantastiske vokaler. Foredraget tager udgangspunkt i hans nyudgivne bog ”BEATLES FOR ALLE – en introduktion til gruppens musik”.

Tæt på The Beatles' musik
Per Wium fortæller hvordan musikken blev til - og hvorfor The Beatles adskiller sig fra alle andre musiknavne med deres unikke og originale musik. Han fortæller om sangskrivningen og om 'lyden af the beatles', som i høj grad netop er de tre-stemmige kor. Han fortæller kort sagt hvorfor de lød så ganske anderledes end datidens øvrige grupper og solister.

Bogen ”BEATLES FOR ALLE”
Per Wium udgav i august, 2010, bogen "BEATLES FOR ALLE - en introduktion til gruppens musik". Han har beskæftiget sig med The Beatles og deres musik siden gruppen for alvor slog igennem i Danmark i 1964 og holder foredrag og kurser om gruppens musik. Han var fascineret af hvordan gruppen fra Liverpool med nysgerrighed og mod blandede andre musikgenrer ind i deres musikunivers. I bogen ”BEATLES FOR ALLE" fortæller Per Wium om den store musikalske udvikling hos The Beatles og han kommer flere gange ind på den spændende relation Lennon/McCartney.

I september 2011 udkom en lydbogs-udgave af "BEATLES FOR ALLE” med bonusmateriale.

Per Wium
Per Wium har været musiker i en række danske bands og han har været programvært - og senere chef - i DR. I dag er han foredragsholder og har speciale i The Beatles og deres musik.
Han har lavet indhold til den store udstilling om The Beatles på KOLDINGHUS september 2010 til februar 2011.

Yderligere information
Per Wium
Tlf. 21 20 83 03
www.beatlesforalle.dk
Last edit: 01 nov 2011 17:33 by admin.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Moderatorer: kasperhagel
Tid til at oprette siden: 0.067 sekunder
Vores hjemmeside bruger cookies for at visse funktioner virker. Du kan læse mere på linket.